fredag, juli 3

Netmusikken styrer bare...

Er det ikke et suverænt tilbud - netmusikken (shh - det er netlydbog også, men vi siger det ikke til nogen - shhh!)
1.6 millioner tracks - så man må jo bide den over af et par gange, hvis de skal ned på den skakternede jukeboks.
Og her kan man snakke om skattekiste. Jeg har genfundet gamle LP'er fra fordums tider. Hvem husker mere Gentle Giant, Can, Leon Redbone, Gong og Gryphon.
Netmusikken har dem.
Eller hvad med filminstruktøren Baz Luhrmann's banalt livskloge Suncreen-nummer.
Eller den spritnye med Moby.

Nu mangler jeg bare at downloade en podcast - lurer lidt på DR's lydbogstilbud. Den er gratis !!
Eller i sommervarmen med highlights fra Mads og Monopolet.

Liv på siden...

Så er der også kommet liv på siden.
Man bliver nødt til at sætte lidt tid af, inden man ta'r en tur forbi YouTube.
Fantastisk rodebunke og fantastisk skattekiste.
Jeg synes der skulle eksperimenteres lidt med at få lagt min musikvideo på - mest fordi jeg havde sat mig i hovedet, at den skulle passe ind i den lille boks til højre.
Men med lidt tålmodighed og lidt ændringer i skærmstørrelsen, så gik det an.

Sjovt at være låner...

Så stod biblioteksbasen for tur.
Det fungerer da faktisk meget godt - vores brugere er godt nok heldige med så nemt og brugervenligt system.
Tjah, hva' skal man mere sige - det var OK.

Chat løs...

Så er der i høj grad for lidt opsamlende status.
Først lidt om chatten. Bestemt ikke uproblematisk på nogle af vores firma-pc'ere. Men så er det jo fint, at det nysindkøbte personalegode i NO er udstyret med alskens præinstallerede programmer - heriblandt også Messenger.
Ikonet blev fundet - click - og jeg var allerede inde med fuld login og alt mulig.
Og der var masser af chatbeskeder fra Laura, Sarah, Louise, Anne-Mette osv. - indtil det gik op for mig, at jeg ikke var mig her - men min datter Marie, som naturligvis forlængst havde prøvet denne feature af på Daddy's PC. -
Meget interessant i øvrigt :-) - af frygt for unødig viden, loggede jeg dog hurtigt af.
Ellers vil det kunne anbefales at bruge chatten i Google - enkel og nem.

torsdag, maj 28

Og hvordan går det så ?

Tjah, - de første 4 ting er nu klaret og indtil videre hænger jeg på.
Et rigtig godt planlagt forløb. Gode instruktive vejledninger.
Tak til planlæggerne.

At lave en blog var bestemt ikke besværligt. Problemet er at give den det helt rigtige udseende -
- og ikke mindst et indhold der er interessant. Lige nu er det jo en bunden opgave. Der skal simpelthen føres dagbog. Nemt.
Men senere...så er den på egen hånd. Nå, det kommer nok.

Men 23 ting-dagbogen skal opdateres:
Den personlige google side er rigtig fin. Jeg har kun én fane - men masser af løbende informationer. Her kan jeg checke min gmail, kigge efter om der er modvind til No, følge med i Dagbladets nyheder, checke de sidste anmeldelser fra Gaffa eller få kørevejledningen til Ouagadougou - og så 10 andre ting.
Så nu kan jeg med (relativ) god samvittighed holde pinseferie.